Dart For Begyndere

Dart er et spil der både kan dyrkes som sport, men samtidig også fungerer godt som et hyggespil til at samle familie og venner. Alle kan være med til dart på trods af alder og form. Er du begynder, skal du blot fokusere på 3 ting:

  • Din præcision i forbindelse med kast
  • Din position i forhold til skiven
  • Din koncentration i forhold til målet

 

Før du er klar til at øve dine færdigheder til dartspillet, er det vigtigt at du vælger det rette dartudstyr i form af en dartskive samt dartpile. Du bør overveje hvilken type, dartskive der passer bedst til dit behov.

Valg Af Dartskive – De 2 Typer

Når man skal ud og vælge dartskive, kan der skelnes mellem 2 forskellige typer. Du bør overveje om du er mest til den traditionelle dartskrive eller om den elektroniske og mere partiske dartskive, er det rette valg for dig.

 

1. Elektroniske Dartskiver

En elektronisk dartskrive er smart, da den registrerer alle kast mod skiven og automatisk styrer pointgivingen. Dette egner sig godt til nybegyndere og ved hyggespil, hvor koncentrationen om at tælle point er mindre. Elektroniske dartpile laves i plastik, fremfor metal og det kan dermed også være et godt valg for nybegyndere, der har svært ved at ramme skiven eller til børn, for at gøre spillet til en mere sikker leg.

2. Traditionelle Dartskriver

Den traditionelle dartskive danner grundlag for sportsgrenen dart og bliver brugt af professionelle i forbindelse med konkurrencer, men mange foretrækker også den traditionelle dartskive i forbindelse med hyggespil. De traditionelle dartskriver fås i mange forskellige typer og kvaliteter, men alle laves i kork og hertil bruger man dartpile i stål. Dartskiven indeholder nummereret felter fra 1-20 og skiven er opdelt i ringe der bliver mere og mere snævr og ender ved bullseye i midten.

Typer Af Dartspil

Når du har udstyret på plads, er du klar til at lære de forskellige typer af dartspil, så du kan komme i gang med at træne din præcision, position og koncentration.

 

Dart er et hyggeligt spil, der er godt til at samle mennesker hvad end det er i sommerhuset, på baren eller på det mere seriøse plan i forbindelse med dart sporten. 3 sjove dartspil at samles om, er henholdsvis; Rundt om uret, 501 og Jorden rundt.

 

Rundt Om uret

Rundt om uret er et godt spil for begyndere. I kaster efter alle singlefelterne på dartskiven i rækkefølge og slutter af med at ramme enten grøn eller rød i bullseye.

501 dart

Ved dart har hver spiller 3 pile og dermed 3 forsøg til at score point, inden runden skifter til modstanderen. 501 er det mest almindelige dartspil og reglerne er meget simple. Hver spiller starter med 501 point og så gælder det ellers om at komme ned på præcis 0, med så få skud som muligt. Den der bruger færreste forsøg på at komme på 0, har vundet spillet. Dog skal den sidste dartpil placeres i en double eller i bullseye og dette kan ofte ende med at blive en afgørende del af spillet.

Jorden Rundt

Jorden rundt egner sig godt til sommerhuset med familien. Jorden rundt kan spilles af to eller flere spillere. Helt konkret gælder spillet om at nå hele dartskiven rundt. Man starter i 1, går derefter til 2,3,4 osv. indtil man til sidst slutter ved 20 og derefter skal ramme bullseye. Den der først når alle tallene igennem og sætter en pil i bullseye, har vundet jorden rundt.

Dart Er For Alle

Dart  er altså et spil med meget stort variation, hvor alle på trods af alder og niveau kan være med. Dart fungerer godt til at samle folk og danne ramme om en sjov konkurrence. Dart er ikke en sport der kræver en fysisk grundform, men præcision har derimod en vigtig rolle og du vil derfor opleve at folk der aldrig har prøvet det før, hurtigt kan overraske, hvis de har sans for en rolig og præcis hånd.