Er du træt af at sætte dig ud i din kolde bil hver morgen eller at skulle skrabe sne og slud af bilen i de frostsne vintermåneder. Så kan en garage være løsningen. Garagen kommer i mange former og brugsversioner, hvilket betyder at du kan bygge den lige efter dine behov. Går du og drømmer om en garage kun til bilen eller skal der eksempelvis være tilkoblet hobbyrum og skur? Vi går herunder igennem de vigtigste steps for, hvad du skal overveje inden du får bygget DIN drømme garage.
Step 1: Fastlæg behov og mål op
Det er først og fremmest vigtigt at få fastlagt dine behov for, hvad din nye garage skal kunne. Det kan være du gerne vil kombinere din garage med et værksted eller at du skal have plads til familiens cykler eller opbevaring af anden slags. Du vælger selv, hvilken garage der passer, men få den tegnet og målt op, så du ikke fortryder dine valg af mål og beslutninger, når det først er for sent. Dernæst er det vigtigt, at man får søgt om tilladelse til at bygge. Størrelsen på din garage kan være afgørende for, om du skal indhente dig en byggetilladelse eller om du blot skal melde det til kommunen. Så start ud med at få læst op på det gældende bygningsreglement, så du har styr på tilladelserne inden du kaster dig ud i dit byggeprojekt.
Step 2: Mursten eller træbeklædning
Det andet step i dine overvejelser, er hvilket udseende og isoleringsevne din garage skal have. Der er mange muligheder, hvor den mest brugte og kendte er at opføre garagen i mursten. En anden mulighed er at bygge den i træ. En garage i træ er en smuk konstruktion, men ikke helt så almindelig. Det ser næsten ud som et sommerhus til bilen, men står utrolig flot til sommerhuse eller andre huse i nyere bebyggelse. Hvis du ønsker en garage med større isoleringsevne og et resultat, der holder mange år frem, så skal du vælge en garage bygget af mursten, som ligeledes giver et smukt og skarpt resultat.
Step 3: Det solide fundament
Når du skal bygge et hus, en garage eller en hel tredje ting, er det vigtigt at væggene bliver placeret på noget solidt og derfor skal der graves ud til, at man kan opbygge et fundament. Planlægningen af fundamentet er meget vigtig. Der skal udarbejdes en tegning med mål, som du kan følge og som kan føres over til jorden. Fundamentet afhænger naturligvis også af, hvilken løsning du vælger at gå med. Hvis du vælger den murede garage, er et solidt fundament ekstremt vigtigt. Her skal fundamentet mindst 90 cm ned i jorden, så det kommet under frostsikring, men det skal også som minimum ned til en jord der er fast og stabil nok. Et velegnet materiale til opbygning af fundamenter er lecablokke. Lecablokke har en høj isoleringsevne og så er de lette at arbejde med, både for den professionelle men også for “gør-det-selv-manden” og derfor falder valget oftest på lecablokke, når der skal opbygges solide fundamenter.
Nu er der styr på de indledende faser og nok også de vigtigste. Herefter skal der tages stilling til, om hvorvidt der skal monteres port, vinduer, døre samt hvilket tag man ønsker.